Hæder til professor i tandretning

73-årige Birte Melsen, professor i ortodonti på Tandlægeskolen, har fået den ærefulde udnævnelse ’Distinguished Teacher Award’, som uddeles af European Orthodontic Society.

06.07.2012 | Tina Kærgaard Nielsen

Professor Birte Melsen modtager udnævnelsen ’Distinguished Teacher Award’ for sit mangeårige virke inden for tandregulering og udvikling af tandimplantater. Udnævnelsen kommer i rækken af de utallige anerkendelser, hædersbevisninger og priser, Birte Melsen har modtaget, siden hun blev professor for 37 år siden. Det er European Orthodontic Society, der har uddelt anerkendelsen til den verdenskendte tandlæge fra Aarhus Universitet.

Birte Melsen er kaldt den mest dekorerede ortodontist i verden og de, som har set de mange priser, som pryder væggen på Birte Melsens kontor, kan kun være enige.

Birte Melsen bliver emeritus til september 2012.

Health, Priser