Møde i EPSOS - European Postgraduate Students Orthodontic Society.

I juni tog de videreuddannelsesstuderende i ortodonti fra Aarhus til Warszawa i Polen, hvor det årlige møde for europæiske videreuddannelsesstuderende i ortodonti fandt sted.

08.07.2014 | Mette Provstgaard

EPSOS blev dannet i 2004 i Aarhus og foreningen havde derfor 10-års jubilæum. Dette års præsident for EPSOS - videreuddannelsesstuderende Neel de Vos Riis fra Aarhus - bød velkommen til de 130 fremmødte videreuddannelsesstuderende fra hele Europa.

Ortodontiafdelingen i Aarhus var flot repræsenteret, da klinisk lærer Morten G. Laursen var keynote speaker og videreuddannelsesstuderende i ortodonti, Miha Bobic, præsenterede en patient case under mødet. Endelig blev videreuddannelsesstuderende i ortodonti fra Aarhus, Aleksandra Myrda valgt til ny vicepræsident for EPSOS.

Et succesrigt møde, hvor ortodontiafdelingen i Aarhus viste sig frem fra sin bedste side.

Institut for Odontologi