Ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet udnævnt som årets ambassadør

Rubens Spin-Neto, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, er blevet kåret som årets Youth Goodwill Ambassador i Aarhus. Med udnævnelsen modtager han et legat på 5000 kroner, som skal gå til at promovere Aarhus Universitet i hans hjemby, Brasilien.

03.07.2013 | Anders Corydon Frederiksen

Rubens Spin-Neto

Rubens Spin-Neto

Rubens Spin-Neto fra Brasilien er aktiv i det nationale program Youth Goodwill Ambassadors, hvor han sammen med 19 andre internationale, dedikerede studerende har som formål at promovere Aarhus Universitet i sin respektive hjemby.

Rubens Spin-Neto har netop modtaget en flot anerkendelse for sit arbejde som ambassadør for Aarhus Universitet, og med indsatsen følger et legat, som skal gå til at fremme Aarhus Universitet i Brasilien. Dertil kommer, at han er blevet formand for Youth Goodwill Ambassador-korpset i Aarhus.

Med sin nye position som formand håber han at kunne inspirere andre studerende til at gå ind i arbejdet som ambassadør.

Om Youth Goodwill Ambassador-korpset:

  • Youth Goodwill Ambassador er grundlagt af Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Goodwill Ambassador Corps og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
  • Youth Goodwill Ambassador-korpset er partnere med Aarhus Universitet, København Universitet, Copenhagen Business School, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
  • Initiativet er støttet af fondene Karl Pedersen og Hustrus Industrifond og Industriens Arbejdsgivere.
  • Læs mere om programmet på Youth Goodwill Ambassador’s hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Rubens Spin-Neto
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi, Oral Radiologi
Direkte telefon: 8716 8101
Mobiltelefon: 4243 4836
rsn@odont.au.dk

Health, Institut for Odontologi, Navne